>Stirrede tavst på ham<

»Ja, for Søren,« sagde sheriffen og smilede til ham. »Man kan ikke undgå at høre den slags. Alle de driverter, som ikke kan finde bøfler at jage, eller whisky at sælge eller penge at stjæle, vil lege med skalpe.«

»De er slagsbrødre,« mumlede sheriffen.

»Ja, sådan kan man jo også se på det,« indrømmede han, men man kan jo risikere at komme hjem og finde huset brændt og kvæget drevet væk, hvis man ellers er så heldig ikke at befinde sig inde i sit hus.«

»De har jo ikke brændt noget endnu.«

»Jeg synes det er dårlig måde at ræsonnere på,« sagde han.

»All right, all right! Hvad vil du have, at jeg skal gøre? Sende en hjælpestyrke, en civil hær ud? Hvor befinder de cheyenner sig? Har du set dem?

Men til hvilken nytte? Jeg har aldrig set det resultere i noget godt. Jeg prøver på at bevare freden.«

»Du vil måske bevare den for længe.«

»Måske. Men jeg vil bevare freden i byen. Der er rigeligt med soldater ude på sletterne.«

»Der er rigeligt med kujoner her i byen,« sagde farmeren.

Bibbi & Snif Musiker-Børsen stirrede tavst på ham uden at sige noget. Sheriffen fløjtede. Så sagde han dæmpet:

»Jeg har kendt dig i mange år, min ven.«

Derefter forholdt de sig tavse i nogen tid.

Det forekom ham, at han havde set den unge mands ansigt før.